Projektkoordinator

Vi søger en Projektkoordinator

extri:co – en del af IT Forum Gruppen, søger en struktureret projektkoordinator, som sammen med salgsafdelingen kan agere bindeled mellem kunderne og vores to konsulentafdelinger (infrastruktur og udvikling).

Vores projekter spænder over alt fra mindre konsulentopgaver på få timer til større kundeprojekter, som løber over længere perioder. Samtidig har vi en stor del af vores kunder på løbende driftsaftaler.

De væsentligste opgaver for vores nye kollega:


• Opgavekoordinering internt og eksternt med kunderne
• Ressourcestyring ifm. opgaver og projekter
• Opfølgning på tidsregistrering og opgaver
• Referent ved workshops hos kunder
• Evaluering af driftsaftaler
• Trives med telefonisk kontakt med kunder og kollegaer

Din profil:

Evnen og lysten til at kunne strukturere og samle trådene for vores konsulenter og kunder i et travlt miljø er vigtigere end din uddannelsesmæssige baggrund. Følgende vægtes derfor højt:

• Erfaring fra jobs, hvor der har været en høj grad af koordinering og planlægning
• Erfaring med planlægning og afholdelse af kundemøder, workshops mm.
• Godt humør og en udadvendt natur
• Gode sprogkundskaber, engelsk på forhandlingsniveau
• Solidt kendskab til Office-pakken og generel god brugermæssig forståelse for IT
• Evnen til at holde hovedet koldt og bevare overblikket i pressede situationer

Vi tilbyder:

• Vi tilbyder et spændende og alsidigt job i en dynamisk organisation
• Kantineordning
• Sundhed/pensions ordning
• Gage efter kvalifikationer

Arbejdssted: Herning 
Ansættelsestidspunkt: Snarest muligt  

Er vi et match? Så send os din ansøgning!

 

Send din ansøgning samt CV til: job@itf.dk
Emne: Projektkoordinator.

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Svend Lange tlf. 96 26 87 00 eller læse mere på extrico.dkVi glæder os til at høre fra dig! 

Om extri:co a/s:

Vi er et dedikeret IT rådgivnings- og udviklingshus i rivende udvikling med fokus på Microsoft teknologier og cloud services. Bag virksomheden står erfarne kræfter med mange års værdifuld ballast inden for infrastruktur og SharePoint udviklingsprojekter for en bred vifte af større og mellemstore organisationer og virksomheder. Extrico er den del af IT Forum Gruppen A/S

Scroll to Top