fbpx

IT Forum Gruppen og CompliT slår sig sammen til den førende IT leverandør på Fyn

IT Forum Gruppen og CompliT slår sig sammen til den førende IT leverandør på Fyn

Vi er glade for at kunne meddele, at IT Forum Gruppen og CompliT er blevet enige om at slå sig sammen for at styrke begge selskabers lokale tilstedeværelse til fordel for selskabernes medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere.

”Både IT Forum Gruppen og CompliT er stærkt forankret på Fyn, og vi har altid betragtet CompliT som en stærk og meget kompetent aktør på markedet. IT-branchen gennemgår en rivende udvikling, og adgang til kvalificerede kolleger og specialistkompetencer er afgørende for at kunne tilbyde kunderne den bedste service. Lige siden første møde med Lars Christoffersen og Morten Dichmann-Damgaard har vi været enige om, at en samlet konstellation vil sikre en organisation, der kan tilbyde kunderne den bedste service samtidig med, at vi beholder den lokale forankring og nærhed til kunderne”, siger Jesper Skov Jørgensen, administrerende direktør i IT Forum Gruppen.

Jesper Skov Jørgensen, administrerende direktør i IT Forum Gruppen

”….. I dialogen med Jesper blev vi klar over, at begge selskaber er bygget på de samme værdier. IT Forum Gruppen har en bredere tilstedeværelse i fx Aarhus og Ballerup, og vi er sikre på, at adgangen til flere kolleger med specialiserede kompetencer samt den brede geografiske tilstedeværelse vil være en stor fordel for vores kunder”, siger Lars Christoffersen, administrerende direktør i CompliT.

Lars Christoffersen, administrerende direktør i CompliT.

”Jeg har set meget frem til at dele denne meddelelse med mine kolleger i CompliT, og jeg er sikker på, at vi sammen med IT Forum Gruppen kan tilbyde vores kunder en bredere produkt- og kompetencepalette, samtidig med at vi kan fortsætte vores dagligdag som kundernes lokale IT-afdeling”, siger Morten Dichmann-Damgaard, COO i CompliT.

Morten Dichmann-Damgaard, COO i CompliT

Begge selskaber kommer til at fortsætte dagligdagen, og hverken medarbejdere eller kunder kommer til at mærke en forskel med undtagelse af de situationer, hvor lokal tilstedeværelse eller kompetencedeling på tværs af de to selskaber er en fordel for leverancen.

Både Lars Christoffersen og Morten Dichmann-Damgaard fortsætter som ledende medarbejdere.

Om CompliT

CompliT er en solid, fynsk IT-virksomhed med rødder mere end 25 år tilbage.
Omdrejningspunktet er i dag det samme, som har kendetegnet virksomheden fra starten: Levering af IT-ydelser med et højt kompetenceniveau og konkurrencedygtig kvalitet. Nærvær og service falder helt naturligt for alle virksomhedens 13 medarbejdere.

For mere information, se selskabets hjemmeside: www.complit.dk

For yderligere information kontakt venligst

Jesper Skov Jørgensen
Adm. dir., IT Forum Gruppen A/S

Lars Bo Christoffersen
Adm. dir., CompliT

Scroll til toppen