Navigation

WannaCry/WanneCrypt virus

15. maj 2017

Hvordan du sikrer dig bedst muligt imod WannaCry/WanneCrypt virus

Det meste af verden er i øjeblikket udsat for en voldsom bølge af cyberkriminalitet – af hidtil uset omfang.

Den aktuelle WannaCry virus spreder sig som en orm ved at udnytte en sårbarhed i Windows Server Message Block (SMB) service, som computere bruger til at dele filer og printere over lokale netværk.

Mange computere og hjemmesider er allerede inficeret, men ved at stoppe det hul, som virussen benytter, er man umiddelbart beskyttet.

Microsoft frigav i marts måned opdateringer (patches) til de styresystemer, de stadig supporterer, men har netop, helt ekstraordinært, valgt at udvikle en opdatering til Windows XP og Windows Server 2003 på trods af, at de ikke længere supporteres.

Det bedste, du kan gøre, er at opdatere din computer ved hjælp af Windows Update eller hente en opdatering, der passer til dit styresystem her

Ønsker du yderligere information, eller har du behov for at hente opdateringer manuelt, kan du finde informationer her

Er du i tvivl, eller ønsker du vores assistance, er vi naturligvis klar til at hjælpe. Ring til os på 70 266 150 eller send en mail til drift@itf.dk

wannacry