Navigation

IT Forum Gruppen står nu endnu stærkere

14. oktober 2014

Pr. 15. oktober 2014 overtager IT Forum Gruppen A/S den fynske IT-virksomhed COMPUTEAM. Alle medarbejdere hos COMPUTEAM følger med og får arbejdsplads i IT Forums Odense-afdeling på Kærvej i Odense SØ.

Overtagelsen af fynske COMPUTEAM sker som en naturlig konsekvens af de to virksomheders fælles strategi om at være blandt de førende leverandører af IT-infrastruktur samt drift- og hostingydelser til det professionelle danske marked.

– Overtagelsen af COMPUTEAM er samtidig et led i styrkelsen af vores position, og med et større bagland og flere services, herunder certificeret hosting, står vi endnu bedre rustet til at skabe de bedst mulige løsninger til mindre og mellemstore virksomheder, siger IT Forum Gruppens direktør, Jesper Skov Jørgensen.

– Målet er at fastholde og tiltrække nye kunder, og med en styrket bemanding får vi samtidig bedre mulighed for at fokusere yderligere på kundernes forretning. De kompetencer, som COMPUTEAM bringer med, passer godt ind i de opgaver, som IT Forum Gruppen i forvejen løser, understreger Jesper Skov Jørgensen.

 

Computeam logo