Navigation

Højsæson for falske fakturaer og direktørsvindel

26. juni 2017

Sommerferien er i gang, og dette tema er derfor højaktuelt.

Børsen har i sin weekend-udgave den 23.06.2017 en stor artikel om eksplosionen i sager om direktørsvindel – hvor de it-kriminelle udnytter chefens fravær ved at sende falske mails i direktørens navn.

De yderst professionelle og velorganiserede svindlere udnytter chefens fravær og den oftest lave sommerbemanding i virksomhederne. Det er tiden, hvor sommerbemandingen og rejser kan betyde, at der slækkes på procedurer og opmærksomhed, fordi medarbejderne har mere travlt.

IT-kriminalitet er et kæmpe problem for danske virksomheder, og desværre bliver problemet kun større og større. Virksomhederne hæfter selv for det økonomiske tab, og det kan derfor blive en dyr affære, hvis svindlerne har held med deres gerning.

Hvad kan virksomhederne gøre for at forhindre angreb?

Procedurer og sund skepsis er nøgleordet. Virksomhederne skal sørge for at have helt klare retningslinjer, når det kommer til procedurer i regnskabsafdelingen og i særdeleshed til betalinger, og ledelsen skal sørge for, at alle medarbejderne kender og forstår disse retningslinjer og procedurer.

Det kan siges helt tydeligt: Vær super skeptisk.

Det er vigtigt, at alle i organisationen bliver bevidste om alle de fælder, som de IT-kriminelle gerne vil lokke os til at falde i. IT Forum Gruppen samarbejder med CyberPilot, som har udviklet et awareness træningsprogram, som du kan læse meget mere om her.