Hvordan aktiverer jeg BitLocker diskkryptering på min PC, hvis min computer er non-compliant på diskkryptering?
Diskkryptering sikrer at dine personlige og eventuelle fælles mails og dokumenter ikke kan trækkes ud af harddisken i det tilfælde at din computer skulle blive stjålet.
Det er derfor vigtigt at du sørger for at aktivere BitLocker diskkryptering på din PC.
Sådan aktiverer du BitLocker diskkryptering
Start din PC og søg efter BitLocker (1) i søgefeltet ved siden af Windows knappen
Klik på Administrer BitLocker (2)
Er BitLocker slået til eller fra?
Hvis BitLocker er slået fra (1) går du videre til afsnit 3 på næste side.
Hvis BitLocker er slået til (2) og du har modtaget en advarselsmail om at BitLocker ikke er slået til, skal du starte med at Slå BitLocker fra (3). Når dekryptering er fuldført genstarter du din PC og går tilbage til afsnittet Sådan aktiverer du BitLocker diskkryptering.
Aktiver BitLocker
Klik på Slå BitLocker til (1)
Klik på Gem på din Azure AD-konto (2)
Klik på Næste (3)
Vælg Krypter hele drevet (4)
Klik på Næste (5)
Klik på Start kryptering (6)
Kryptering kan tage et stykke tid, men du kan godt arbejde videre mens drevet krypteres.
Når diskkrypteringen er fuldført, kan du klikke på Luk (7)
Du har nu fuldført aktiveringen af BitLocker diskkryptering.