fbpx

IT-koordinator til Odense

IT-koordinator til Odense

Er du en knivskarp koordinator og brænder du for at skabe sammenhæng og struktur? Så er du måske den rette kandidat til en nyoprettet stilling som IT-koordinator til IT Forum Gruppen.

IT Forum Gruppen leverer en bred vifte af it-løsninger til erhvervslivet og fungerer i vid udstrækning som en outsourcet it-afdeling for mange af deres kunder. Helt overordnet dækker deres services primært implementering og drift af IT-infrastruktur.

Hvem er du?

Vi leder efter dig, der har styr på detaljerne uden at miste overblikket. Du har en positiv indstilling til udfordringer og motiveres af at skabe struktur og sammenhæng. Som person har du en naturlig relations skabende tilgang til dine kolleger og forstår værdien af samarbejde.

Herudover er den ideelle kandidat:

  • Detaljeorienteret og struktureret
  • Forstår at navigere i en hverdag, hvor det planlagte hurtigt kan ændres
  • IT minded
  • En god kommunikator og relations skabende i kontakten med andre
  • I stand til at gribe bolde i prioriteret rækkefølge og selvstændige følge op
  • Ansvarsfuld og forstår værdien af at følge opgaver til dørs

Hvad kan du forvente i stillingen?

Som IT-koordinator vil du blive bindeleddet mellem operations- og konsulentafdelingen i IT Forum Gruppen, hvor du vil få det vigtige ansvar at sikre, kundeopgaver fra Helpdesk lander det rette sted. Dette kræver udpræget struktur og lyst til at kommunikere bredt i organisationen.

Du vil få ansvar for følgende:

  • Prioritering og uddelegering af opgaver fra Helpdesk
  • Overblik over ressourcer og kapacitet
  • Opfølgning på opgaver
  • Strukturering af opgave flow og -pipeline

Du vil blive en del af en gruppe dedikerede mennesker, der med et positivt arbejdsklima og kort vej til beslutninger har en holdning til, at det skal være sjovt at gå på arbejde. Derudover tilbyder IT Forum Gruppen fleksible arbejdsvilkår i moderne kontorfaciliteter, frokostordning, sygeforsikring, pensionsordning samt videreuddannelse og certificeringer.

INTERESSERET?

Ansøgning sendes til COO Günther Weidinger på email: gw@itf.dk

For yderligere information kontakt Günther Weidinger på telefon 63 11 44 63.

Tiltrædelse snarest muligt.

ANSØGNINGSFRIST OG TILTRÆDELSE

Snarest muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om IT Forum Gruppen

IT Forum Gruppen har over 30 års erfaring med it-infrastrukturløsninger til det danske erhvervsliv. På de tre årtier har teknologien ændret sig radikalt, men deres grundlæggende filosofi er den samme: Gode relationer og et nært samarbejde skaber de bedste vilkår for et velfungerende, effektivt og sikkert it-setup. IT Forum Gruppen beskæftiger 90 medarbejdere, som fra deres afdelinger i Aarhus, Odense og Ballerup servicerer knap 1.000 virksomheder i SMV.

Scroll til toppen