HR Manager

HR Manager hos IT Forum Gruppen A/S

Er du en erfaren HR professionel, der brænder for at drive og udvikle HR-funktioner?

IT Forum Gruppen, en førende leverandør af it-infrastrukturløsninger til det danske erhvervsliv gennem 30 år, søger en dedikeret HR Manager til at være frontløber for vores nyetablerede HR-funktion.

I en virksomhed i konstant vækst og med en aktiv opkøbsstrategi, søger vi en visionær HR Manager til at spille en afgørende rolle i at den fortsatte udvikling af IT Forum Gruppen som en attraktiv arbejdsplads. Hertil at sikre, at medarbejdere i opkøbte virksomheder integreres problemfrit i gruppen.

Hvad kan du forvente i stillingen? 

Som HR Manager hos IT Forum Gruppen kan du forvente en nøglerolle i et dynamisk og vækstorienteret miljø. Du vil være ansvarlig for at forme virksomhedens arbejdsstyrke gennem strategisk rekruttering, medarbejderudvikling og styrkelse af arbejdsgiverbranding. Du vil spille en central rolle i etableringen af HR-funktionen og være med til at gøre IT Forum til en endnu mere attraktiv arbejdsplads. Med en bred vifte af ansvarsområder får du mulighed for at præge virksomhedens kultur og skabe optimale betingelser for medarbejdernes succes.

Du vil referere til CFO og vil have fast base på et af vores kontorer, i enten Ballerup, Odense, Aarhus eller Herning.

Ansvarsområder:

I tillæg til arbejdet med at etablere den nye HR funktion, vil dine ansvarsområder bestå af:

Medarbejderudvikling:

  • Forbedre og vedligeholde virksomhedens processer for medarbejderudvikling.
  • Sikre at der udarbejdes kompetence matricer og udviklingsplaner for alle medarbejdere, samt at disse overholdes.
  • Deltage i arbejdet omkring den løbende udvikling af ”ITF Academy”.
  • Sparring med ledere og mellemledere.

Rekruttering:

  • Udvikle og implementere strategier for at opnå smidig og effektiv rekruttering af nye medarbejdere.
  • Yde service til ledere i ansættelsesprocessen og bidrage til at aflaste disse.
  • Øge andelen af egne rekrutteringer gennem annoncering og netværk.

Personaleadministration:

  • Udvælge og implementere et nyt HR-system.
  • Overføre “erhvervede” medarbejdere fra gamle ansættelseskontrakter til gruppens standardvilkår.
  • Sikre effektive procedurer for onboarding og offboarding af medarbejdere.
  • Vedligeholde og videreudvikle medarbejderhåndbog.
  • Sikre, at ansættelsesvilkår er i overensstemmelse med lovgivning og øvrige relevante regelsæt.
  • Besvare medarbejderspørgsmål og håndtering af generelle HR-relaterede anliggender.

Arbejdsmiljø & Trivsel:

  • Implementere medarbejdertilfredshedsundersøgelser samt identificere og sikre forbedrende tiltag.
  • Bidrage struktureret til at skabe et positivt arbejdsmiljø og reducere medarbejder churn.
  • Tilse overholdelse af gældende arbejdsmiljø lovgivning.

Arbejdsgiverbranding:

  • Opbygge og styrke virksomhedens brand som attraktiv arbejdsplads for vore medarbejdere

Hvem er du? 

Du er en erfaren HR professionel med en passion for mennesker og organisatorisk udvikling. Du er motiveret af at skabe positive forandringer og trives i en dynamisk, vækstorienteret virksomhed. Du besidder en række af de vigtigste egenskaber, der vil bidrage til at gøre dig en succes:

  • Solid erfaring inden for HR-feltet med dokumenterede resultater.
  • Stærkt drive til at etablere og lede en ny HR-funktion.
  • Proaktiv tilgang med fokus på at opnå konkrete resultater og skabe værdi.
  • Synlig i organisationen og med jævnlige besøg til vore kontorer rundt omkring i landet.
  • Stærke kommunikationsfærdigheder og evne til at opbygge relationer på tværs af organisationer, funktioner og geografi.
  • Evne til at tænke strategisk og implementere HR-initiativer, der støtter virksomhedens mål.
  • Grundlæggende kendskab til HR-systemer og teknologier.
  • Selvstændig og beslutningsstærk.
  • Åbenhed over for innovation og evne til at tilpasse sig forandringer.
  • Sund viden om best practice og lovgivning.

Interesseret? 

Er du blevet nysgerrig på stillingen, er du velkommen til at kontakte CFO, Mikael Elling tlf. 69 16 48 04. Din ansøgning vedlagt CV og andet relevant materiale sendes til job@itf.dk

Ansøgningsfrist og tiltrædelse 

Vi afholder løbende samtaler, indtil den rette kandidat er fundet. Vi opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning hurtigst muligt. Tiltrædelse efter aftale.   

Om IT Forum Gruppen

IT Forum Gruppen har over 30 års erfaring med it-infrastrukturløsninger til det danske erhvervsliv. På de tre årtier har teknologien ændret sig radikalt, men vores grundlæggende filosofi er den samme: Gode relationer og et nært samarbejde skaber de bedste vilkår for et velfungerende, effektivt og sikkert it-setup. Vi beskæftiger ca. 140 medarbejdere, som fra vores afdelinger i Aarhus, Kolding, Odense, Ballerup og Herning servicerer ca. på 2000 virksomheder i SMV-segmentet. Vi har egne datacentre, som siden 2013 har været certificeret af Danish Cloud Community. 

Du kan læse mere om IT Forum Gruppen her  og du kan se dit kommende team her.

Scroll to Top