IT Forum Gruppen A/S søger en erfaren IT-Supporter
Vi søger en kompetent og erfaren ny kollega til at være en aktiv del af vores Helpdesk i Aarhus.
Du skal være en fast del af vores helpdesk-team, der dynamisk er bemandet med 5-8 erfarne systemkonsulenter, der alle yder 1st, 2nd og 3rd level support til vores ca. 700 kunder.
Vi fungerer som SPOC for en del af disse, og med reference til vores CTO, Kenneth Hansen, vil du deltage i løsning af opgaver, og samtidig vil det være dit job at sikre kvalitet af opgaver i forhold til SLA’er og KPI’er.
Dine kvalifikationer
• Du har erfaring fra en lignende stilling
• Du holder af at arbejde med mennesker
• Du er struktureret
• Du er god til at tage ansvar
• Du er serviceminded
• Du er god til at holde mange bolde i luften
• Du taler og skriver dansk og engelsk
Profil og tekniske kompetencer
Som nyansat i IT Forum Gruppen A/S, vil de fleste opleve en stejl læringskurve, hvorfor det er altafgørende, at du som person er læringslysten og sulten efter ny viden.
Vi forestiller os, at du har konkret erfaring med en eller flere af følgende teknologier:
• Microsoft Server Roles and Features (fx AD, DNS & DHCP)
• Indgående erfaring med Exchange & Cloud
• Office 365 administration
• Indgående erfaring med Powershell
• Netværk, firewall
• Drift og vedligeholdelse af Microsoft miljøer
IT Forum Gruppen A/S
IT Forum Gruppen har over 30 års erfaring med it-infrastrukturløsninger til det danske erhvervsliv. På de tre årtier har teknologien ændret sig radikalt, men vores grundlæggende filosofi er den samme: Gode relationer og et nært samarbejde skaber de bedste vilkår for et velfungerende, effektivt og sikkert it-setup. Vi beskæftiger 50 medarbejdere, som fra vores afdelinger i Aarhus, Odense og Ballerup servicerer knap 1.000 virksomheder i SMV-segmentet.
Vi har eget datacenter, der er Danish Cloud Community certificeret og placeret i Aarhus med co-lokation i Esbjerg.
Interesseret?
Ansøgning sendes til CTO Kenneth Hansen på email: kha@itf.dk
For yderligere information kontakt Kenneth Hansen på telefon 2780 3262.
ANSØGNINGSFRIST OG TILTRÆDELSE
Snarest muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig.