CSR politik & ESG Rapport

Din bæredygtige IT-partner for en bedre fremtid

Fordi vi vil være med til at gøre en forskel

Hos IT Forum Gruppen stræber ikke kun efter at være en innovativ og pålidelig IT-partner, men vi er også dybt engagerede i at bidrage til en bæredygtig fremtid og tage ansvar for vores indvirkning på samfundet og miljøet omkring os. Derfor har vi inkorporeret CSR og FN’s 17 verdensmål i hjertet af vores forretningsstrategi.

CSR og de 17 verdensmål er afgørende for os som IT-partner af flere grunde. Vi tror på, at teknologi og digital innovation spiller en central rolle i at adressere de globale udfordringer, vores verden står overfor. Ved at indarbejde verdensmålene i vores forretningsmodel og daglige arbejde kan vi aktivt bidrage til at opfylde målene og skabe positive ændringer i vores samfund. Vores CSR-politik omfatter konkrete initiativer og handlinger for at støtte de verdensmål, som vi kan bidrage til.

Vi fokuserer på at reducere vores miljømæssige fodaftryk gennem energieffektivitet, affaldsreduktion og brug af grønne teknologier. Vi fremmer også mangfoldighed og inklusion i vores arbejdsstyrke og værner om menneskerettigheder både internt og i vores leverandørkæde.

Vi er overbeviste om, at en bæredygtig fremtid er inden for rækkevidde, hvis vi arbejder sammen og tager ansvar for vores handlinger. Som IT-leverandør ser vi det som vores forpligtelse at udnytte vores ressourcer, ekspertise og indflydelse til at gøre en positiv forskel. Vi inviterer dig til at udforske vores CSR-initiativer og være med til at skabe en mere bæredygtig verden gennem vores partnerskab.

ESG-rapport 2024/25 - Vores arbejde med bæredygtighed og ansvarlighed

Vi ønsker at skabe gennemsigtighed i, hvordan IT Forum Gruppen arbejder med bæredygtighed – både miljømæssigt, socialt og ledelsesmæssigt.

Vores ESG-rapport 2024/25 samler vores resultater og initiativer inden for områder som CO₂-reduktion, grøn energi, trivsel og diversitet.

Rapporten viser, hvordan vi tager ansvar for vores aftryk og arbejder målrettet med FN’s verdensmål, grøn strøm i vores datacentre og en tryg, inkluderende arbejdsplads.

Det er vores første ESG-rapport og begyndelsen på en længere rejse mod en endnu mere bæredygtig fremtid.

IT Forum Gruppen støtter Kræftens Bekæmpelses Landsindsamling

Hos IT Forum Gruppen arbejder vi målrettet for at være en bæredygtig IT-partner for danske virksomheder.
Gennem energieffektive datacentre, ansvarlig IT-drift og fokus på ESG arbejder vi aktivt for at reducere miljøpåvirkning og skabe ansvarlige IT-løsninger for vores kunder og gennem støtte til vigtige initiativer som Kræftens Bekæmpelses Landsindsamling.

Samfundsansvar hos IT Forum Gruppen

Som en del af IT Forum Gruppens fokus på ansvarlighed og samfundsansvar støtter vi Kræftens Bekæmpelses Landsindsamling 2026.
Vi ønsker at bidrage til en vigtig sag, der gør en reel forskel for forskning, patientstøtte og forebyggelse.
Læs mere om Kræftens Bekæmpelses arbejde på cancer.dk

FN'S 17 VERDENSMÅL

FN’s 17 verdensmål, også kendt som Sustainable Development Goals (SDG’er), er en global dagsorden vedtaget af FN’s medlemslande i 2015. Disse mål er udviklet for at tackle verdens største udfordringer og skabe en mere bæredygtig fremtid inden 2030. Læs mere om FN’s 17 verdensmål her.

Vidste du, at...

Vores datacenter kører på grøn vindstrøm?

Selvom tiltaget ikke løser klimakrisen, mener vi, at det er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Se vores nyeste vindstrømscertifikat her 

Verdensmål, som vi har ekstra fokus på

Bæredygtig energi

Som en del af vores dedikation til bæredygtig energi har vi truffet en beslutning om, at vores datacentre udelukkende skal køre på certificeret vindstrøm. Dette betyder, at både vores egne og kunders data lagres og behandles ved hjælp af ren og vedvarende energi. Ved at gøre dette reducerer vi vores CO2-aftryk og bidrager til at bekæmpe klimaforandringerne. Et lille skridt mod at skabe et mere bæredygtig miljø for fremtidige generationer. Se vores nyeste vindstrømscertifikat her 

Ligestilling mellem kønnene

Vi arbejder aktivt på at skabe et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmiljø, hvor alle medarbejdere har lige muligheder for at udvikle deres potentiale og bidrage til vores succes. Vi implementerer initiativer, der fremmer kønslig ligestilling på tværs af vores organisation. Dette inkluderer rekrutterings-praksis baseret på kompetencer og kvalifikationer, lønpolitikker baseret på transparens og retfærdighed, og muligheder for karriereudvikling for både mænd og kvinder.

Ansvarligt forbrug og produktion

Vi vægter ansvarligt forbrug og produktion højt. Vi giver vores kunder muligheden for at vælge bæredygtige og miljøvenlige løsninger bl.a.  refurbished hardware og produkter med dokumenteret CO2-reduktion. Vi minimere madspild ved at give vores medarbejdere mulighed for at tage overskydende mad med hjem fra frokostordningen. Desuden har vi effektive affalds-sorteringssystemer for at øge genanvendelse. Vores mål er at inspirere til ansvarligt forbrug og produktion.

FAQ – CSR og ESG

Hos IT Forum Gruppen handler CSR og ESG om at drive virksomhed ansvarligt med fokus på miljø, sociale forhold og god selskabsledelse. Vi arbejder løbende med initiativer, der reducerer miljøpåvirkning, styrker ansvarlig IT-drift og bidrager positivt til samfundet.

Vi arbejder blandt andet med energieffektive datacentre, ansvarlig IT-drift og fokus på ressourceforbrug i vores løsninger. Samtidig arbejder vi aktivt med initiativer, der understøtter en mere bæredygtig udvikling for både vores kunder og vores egen organisation.

Vi har fokus på energieffektiv drift og anvender blandt andet certificeret vindstrøm til vores datacentre. Derudover arbejder vi løbende med optimering af vores IT-infrastruktur for at reducere energiforbrug og skabe stabile og ansvarlige IT-løsninger.

Vi har særligt fokus på FN’s verdensmål om bæredygtig energi, ligestilling mellem kønnene samt ansvarligt forbrug og produktion. Disse områder hænger tæt sammen med vores arbejde med energiforbrug, arbejdsplads og ansvarlig drift.

Vi arbejder for en inkluderende og ansvarlig arbejdsplads med fokus på trivsel, samarbejde og lige muligheder. Sociale forhold er en vigtig del af vores ESG-arbejde, fordi ansvarlig virksomhedsdrift også handler om mennesker og kultur.
Vil du gerne arbejde sammen med resten af teamet fra IT Forum Gruppen, kan du se holde øje med ledige stillinger på vores job portal her

Du kan læse mere om vores arbejde med bæredygtighed, ansvarlighed og konkrete initiativer i vores ESG-rapport, hvor vi beskriver vores fokusområder inden for miljø, sociale forhold og selskabsledelse.

CEO hos IT Forum Gruppen på ESG-side om CSR, ansvarlighed og bæredygtigt samarbejde
Et bæredygtigt samarbejde er et værdifuldt samarbejde

Partnerskaber og samarbejde er afgørende for vores CSR-indsats og vores mål om at skabe en mere bæredygtig fremtid. Vi tror på styrken ved at samle ressourcer, viden og ekspertise for at skabe større indflydelse og resultater. Derfor er vi hele tiden på udkig efter nye partnerskaber og samarbejdsmuligheder. Vi værdsætter og opfordrer til dialog og samarbejde med andre virksomheder, organisationer og interessenter, der deler vores værdier og ambitioner om bæredygtighed og samfundsansvar. Vi tror på, at vi sammen kan skabe større positive forandringer og fremskridt.

Hvis du repræsenterer en organisation, der er engageret i CSR-initiativer, eller hvis du har en idé eller en mulighed for et potentiel partnerskab, vil vi meget gerne høre fra dig. Vi er åbne for at udforske nye veje og muligheder for samarbejde, der kan forstærke vores indsats og bidrage til en mere bæredygtig fremtid.

Rul til toppen